038 Pegmatit (granit)

Findested:


Sørup N56.8758,E9.7567/N 56o 52.5480’,E9o E 45.4020’/N56o 52’ 32’’,E9o 45’ 24’’

Dannelsesmåde (fysisk/kemisk), mineralogi og klassificering:

Pegmatit er gange eller partier med meget store krystaller, af og til op til 10 cm eller mere i diameter, i dybbjergarter. Man regner med, at der er tale om magmarester, der er størknet under meget højt gas- eller damptryk. De gasser og andre letflygtige bestanddele, der, inden et magma begynder at størkne, findes jævnt fordelt over hele magmaet, vil ikke indgå i de krystaller, der dannes, når magmaet begynder at størkne, men vil forblive i restsmelten. Efterhånden som størkningen skrider frem bliver restsmelten derfor rigere og rigere på letflygtige bestanddele, hvorved den til sidst mister sin karakter af magma og går over i yderst tyndtflydende og gasrige opløsninger kaldet pegmatitiske opløsninger. Krystaldannelsen kan under disse omstændigheder ske forholdsvis hurtigt.

Hovedmineralerne i pegmatit er kalifeldspat, kvarts og glimmer.