105 Granatamfibolit (højmetamorf)

Placering i labyrinten:

Findes i afdelingen med ‘Metamorfe Bjergarter’.

Findested


Sørup N56.8758,E9.7567/N 56o 52.5480’,E9o E 45.4020’/N56o 52’ 32’’,E9o 45’ 24’’

 

Dannelsesmåde (fysisk/kemisk), mineralogi og klassificering:

En metamorf bjergart.

Denne amfibolit har nok basaltisk oprindelse. Lidt hornblende og biotit.

Tommelfingerregel: Hvis sorte farver dominerer i en stribet (folieret) bjergart, er der som regel tale om amfibolit.

Amfibolit er en bjergart i amfibolitfacies. Bjergarterne her betegnes som mellem- til højmetamorfe og træffes fortrinsvis i de dybere dele af bjergkæderne. Der er tale om forholdsvis høje temperaturer og forholdsvis højt hydrostatisk tryk (tryk fra alle sider, som f. eks. i vand), mens der som regel ikke er tale om stort retningsbestemt tryk. Amfibolen hornblende dominerer sammen med plagioklas med mere end 20 % anorthit (CaAl2Si2O8). I de fleste amfibolitbjergarter forekommer granat og biotit i rigelig mængde.

Denne prøve er særlig rig på pænt store granater.