312 Ignimbrit (rhyolit)

Placering i labyrinten:

Findes i afdelingen med ‘Magmatiske Bjergarter’.

Findested:

Suldrup N56.894161,E9.720629/N 56o 53.6497’,E 9o 43.2377’/N 56o 53’ 38’’,E 9o 43’ 14’’

 

Typiske kendetegn:

Der findes mange typer af ignimbrit, og de er ofte umulige at hjemstedsbestemme, hvis de ikke indeholder brudstykker af kendte bjergarter. Bemærk de uregelmæssige striber (ignimbritstriber), som består af pimpsten.

Dannelsesmåde (fysisk/kemisk), mineralogi og klassificering:

Bjergarten har rhyolitisk sammensætning.

Ordet ignimbrit er dannet af ignis, som betyder ild, og nimbus, som betyder sky – altså ildsky. Dermed siger navnet en del om dannelsen af denne bjergart, som tolkes at være dannet af en meget varm sky af fritsvævende lavadråber, halvstørknede pimpstensklatter og medrevne strøkorn, som drives frem af tyngdekraften – en glødende askelavine, som på et tidspunkt lægger sig til hvile under afgasning. Indholdet af pimpsten trækkes ud i lange flager, som giver bjergarten et stribet udseende.
Resultatet er en tæt, hård bjergart med et karakteristisk stribet udseende med strøkorn og brunlige, grålige, ja næsten sorte farver.