Labyrinten som kulturelt fænomen

Ordet labyrint kommer af græsk labyrinthos, af førgræsk oprindelse.

Sølvmønt, Knossos, Kreta. 425 BC.

Oprindelsen til ordet labyrint er usikker, men nogle mener, at det stammer fra labrys. Dette er navnet på dobbeltøksen i den minoiske kult på oldtidens Kreta; labyrint kan således betyde ”Dobbeltøksens palads”.

Denne bygning ansås for at være identisk med paladset i Knossos (der efter en naturkatastrofe blev forladt ca. 1400 f.Kr.), som grækerne kaldte ”labyrinten”. Navnet knytter an til myten om Minotaurus (se nedenfor under ”Græsk oldtid”).

Man kan definere labyrinten som et forløb, der kan være buet eller retlinet, idet man ikke umiddelbart kan overskue, hvor målet er (men man ved, at det findes!). Og hvor man i et fremad- og tilbagegående forløb når ind til et centrum.

To slags labyrinter

  1. Den oprindelige, unicursale (envejs): Én vej fører på snirklet, men enkel vis frem til et centrum. Den består af 4, 7 eller 11 rækker af sten lagt direkte på jorden (fx Gotland, Frøjal kyrka). Denne type ses også som vægdekoration, fx i form af et kalkmaleri fra 1480’erne i Hesselager kirke på Fyn. Eller som helleristning fra bronzealderen.
  2. Den multicursale (flervejs) type forekommer senere, fx ved Egeskov Slot 1730, som”landart”: en udsmykning af hækbeplantning ved herregårde : Én vej er den rette, men her er den forsynet med ”forkerte” gange, hvor man kan blive forvirret og gå forkert. Verdens største nutidige multicursale labyrint findes på Samsø. Endvidere findes den som populær underholdning i diverse magasiner og ugeblade.

    Trojaborg, Frøjal Kyrka, Gotland.
Multicursal, Egeskov. 1730 og 1990.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Den første – den unicursale – er valgt her til Stenlabyrinten ved Dronninglund Gymnasium. Den er et æstetisk projekt, som – gennem sin praktiske udnyttelse af det givne areal – er en velegnet base for udstillingen af vandreblokke. Ved sin enkelhed giver den gode muligheder for det centrale formål: Beskæftigelsen med de udstillede sten.

Labyrinten er opbygget som et geometrisk system med 4 brudte cirkler om et centrum. Den består af græsklædte volde, som er 50 cm høje og forneden er 120 cm og foroven 40 cm brede. Gangen mellem voldene er 80 cm bred.

Labyrinten er en forholdsvis fri udgave af trojaborgen (se nedenfor under ”Nordisk oldtid), idet den er tilpasset udstillingen af sten i henseende til antal og størrelse.

Dronninglund Gymnasium, 2017.

 

Om labyrinten – trojaborgen

Herunder følger en kort redegørelse for labyrintens historie og symbolik, som gør anlægget egnet til fordybelse også inden for andre fag end naturfagene, fx dansk, religion, historie og oldtidskundskab.

Envejslabyrinten findes desuden under betegnelsen ”trojaborg” efter en indskrift på en etruskisk vase (se nedenfor under ”Romersk oldtid”). Den er oftest formet somen cirkel eller en nyre, men kan også være kvadratisk. Trojaborgtypen findes fra forhistorisk tid verden over og er således også udbredt i det norsk-svenske område.

I. Førkristendom

  1. Sumerisk: Imitation af underverdenen, i det man troede, at den havde en labyrintisk geografi; Labyrinten kom i betragtning ved præstevielser.
  2. Ægypten: Stien, som de døde vandrede ad mod genopstandelsen, og hvor Osiris tronede i centrum som dommer.
  3. Græsk oldtid: Den mest kendte er kong Minos’ labyrint i Knossos. Labyrinten var bygget som et fængsel for uhyret Minotauros og var sådan anlagt, at ingen kunne komme ud derfra i live. Men kongens datter Ariadne gav den athenske kongesøn Theseus et garnnøgle med ind i labyrinten, hvor han dræbte Minotauros. Derefter fulgte han garntråden tilbage til udgangen og kom levende derfra. Labyrintmotivet kan ses på græske mønter, der er præget i Knossos mellem 400-t. til 200-t. f.Kr. Herodot (græsk historiker) brugte i 400-t. f.Kr. ordet labyrint til at beskrive det kæmpestore dødetempel i Krokodilopolis, Ægypten, opført ca. 1800 f.Kr.
  4. Romersk oldtid: Ordet labyrint anvendtes almindeligvis om paladser og borge. En etruskisk vinkande med labyrintmotiv fra ca. 600 f.Kr. bærer således indskriften TRVIA (‘Troja”). Ofte havde man afbildninger af labyrinter ved indgangsdørene; man mente, at de kunne afværge ondt.
  5. Nordisk oldtid: Ordet ”TRVIA” genfindes i det nordiske “trojaborg”, som er betegnelsen for runde eller nyreformede stensætninger, der er lagt direkte på jorden som labyrinter. De har været benyttet som dansepladser op til vore dage. Nogle antager, at de stammer fra bronzealderen, og andre mener, at de ikke er ældre end 1300 e. Kr. Deres alder er således meget omdiskuteret.

II. Kristendom

  1. Middelalder 1: Også kristendommen har indoptaget labyrinten som motiv. Det findes fra 300-tallet og viser, at kirken kunne anvende et motiv, der egnede sig til en ny ideologi. I denne indgik der forskellige filosofier/fortolkninger inden for rammerne af den katolske kirke: Fx kunne labyrinten opfattes som uvidenhedens vej med helvede og djævelen som centrum, hvor Kristus på sin vej (lige som Theseus) besejrede det onde.
  2. Middelalder 2: Eller jordelivet mentes at være som en labyrintisk sti. Og vejen mod centrum førte nu til centrum/Kristus/himlen, selv om den kunne forekomme uoverskuelig. At nå tilmålet krævede stor tro og investering af omfattende åndelige kræfter.
  3. I den kristne kontekst bliver trojaborgen således et symbol på livsrejsen; banen bliver en indkredsning af centret, en slags omveje der rummer de jordiske udfordringer. Dermed går man i Kristi fodspor ind i graven/centrum for at deltage med ham i hans opstandelse. Ved kirkelabyrinten på kirkegulvet i Chartres kunne pilgrimme erstatte rejser til den hellige grav i Jerusalem. De kravlede gennem labyrinten og opnåede syndernes forladelse, når de nåede centrum. Den ældste bevarede kirkelabyrint findes i San Vitale i Ravenna (indviet 548/549).
  4. Kristen symbolik rummer i øvrigt, at den fysiske labyrint er vejen til metafysiske temaer som:

1. en vej fra uvidenhed til erkendelse;

2. demonstration af rådvildheden i de kristnes vej gennem verden;

3. syndens fristelser, hvis man opgiver den rette vej;

4. sjælens pilgrimsrejse fra jord til himmel.

 

III. Nutid

Der bygges stadig labyrinter, væsentligst med to forskellige formål:

a. Til underholdning såsom fysisk aktivitet; fx ligger verdens største labyrint på Samsø.

b. Meditation eller anden psykisk aktivitet.

Begge former er nærmere omtalt på diverse websider.

Desertrose, Utah. USA. Moderne.

Litteratur

Litteratur på dansk:

  • Gads Symbolleksikon, Hans Biedermann, Gad 1991
  • Politikens Symbolleksikon, J. F. Cooper, 1996
  • Thordrup, Jørgen: Alle Tiders Labyrinter. 2002
  • ‘Den indre rejse i den ydre rejse – om labyrinten, svenderejsen og det fraktale. Henning Eichberg, Gerlev Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg – Årsskrift 2005. Viborg.
  • Hjortsø, Leo: Græske guder og helte, Politiken 1996

Litteratur på engelsk:

  • The Maze And The Warrior, Craig Wright, Harvard University Press 2001

Websites: