Ordliste

Aggregat:

En hob af mindre aggregater.

Alunskifer:

En sort lerskifer, der er dannet under iltfattige forhold på havbunden, især i perioden kambrium – ordovicium for 530-495 mio. år siden. Alunskifer indeholder ca. 10% organisk materiale.

Amfibol:

Det er ret vigtigt at kunne genkende to grupper af mørke mineraler (foruden biotit), nemlig pyroxenerne, hvis vigtigste medlem er augit, og amfiboler, hvis vigtigste medlem er hornblende.

Både augit og hornblende har to spalteretninger, så brudflader skinner stærkt i lyset, men mineralerne er seje og spalter ikke op i blade. Augits spalteretninger er 87o, mens hornblendes er 125o.

Augit har som regel brede og korte krystaller, hornblende har længere, mere rektangulære krystaller.

Hornblende har vandmolekyler indbygget i sin formel. Hornblende kan derfor ikke tåle meget høje tryk og temperaturer. Hvis hornblende udsættes for højt tryk og høje temperaturer, omdannes den til augit. Det er derfor logisk, at augit især findes i magmabjergarter, der er størknet ved høje temperaturer (1100o C). Hornblende findes derimod i granitter, idet granit størkner ved lavere temperatur (650-800o C). Desuden findes hornblende i metamorfe bjergarter.

Andesit:

Se hjemmesiden under ‘Magmatiske Bjergarter‘.

Aplit:

aplit, (af gr. aploos ‘enkel’ og -it), en finkornet, lys, granitisk magmabjergart, der danner årer og gange.

Augit:

Det er ret vigtigt at kunne genkende to grupper af mørke mineraler (foruden biotit), nemlig pyroxenerne, hvis vigtigste medlem er augit, og amfiboler, hvis vigtigste medlem er hornblende.

Både augit og hornblende har to spalteretninger, så brudflader skinner stærkt i lyset, men mineralerne er seje og spalter ikke op i blade. Augits spalteretninger er 87o, mens hornblendes er 125o.

Augit har som regel brede og korte krystaller, hornblende har længere, mere rektangulære krystaller.

Hornblende har vandmolekyler indbygget i sin formel. Hornblende kan derfor ikke tåle meget høje tryk og temperaturer. Hvis hornblende udsættes for højt tryk og høje temperaturer, omdannes den til augit. Det er derfor logisk, at augit især findes i magmabjergarter, der er størknet ved høje temperaturer (1100o C). Hornblende findes derimod i granitter, idet granit størkner ved lavere temperatur (650-800o C). Desuden findes hornblende i metamorfe bjergarter.

Basalt:

Se hjemmesiden under ‘Magmatiske Bjergarter‘.

Basisk:

Sure, intermediære og basiske bjergarter:

Indenfor geologien bruger man ordene sur og basisk på en anderledes måde end indenfor kemien:

Efter indhold af SiO2 (siliciumdioxid), målt som vægtprocent, inddeles magmatiske bjergarter i fire grupper: sure > 63% SiO2, intermediære 52-63%, basiske 45-52% og ultrabasiske < 45% SiO2. Sure bjergarter svarer derfor til felsiske bjergarter, intermediære til intermediære (!) og basiske til mafiske.

Benioffzone:

Et meget aktivt seismisk område i en subduktionszone. En sådan dannes, når en neddykkende litosfæreplade presses ned i asthenosfæren ved subduktion. Benioffzonen kendetegnes ved stadig dybere jordskælvscentre. Jordskælvcentrene kan nå en dybde af 700 km i Benioffzonen. Et relevant kendetegn for zonen er en opvarmning af den subducerede plades materiale, som på grund af mindre massefylde langsomt stiger til vejrs og danner vulkaner.

Bentonit:

Bentonit er lerbjergart med stor teknisk betydning. Den opstår ved omdannelse og forvitring af glasholdig vulkansk aske og har et stort indhold af lermineraler.

Bentonit anvendes f. eks. ved olieboringer, som vandstandsende lag under lossepladser, til tætning af dæmninger og i maling og papir.

Biotit og muskovit er glimmermineraler.

Glimmer er en mineral-familie af ganske bløde mineraler, der har én spalteretning i krystallerne. Selv ved små stød falder glimmerkornene fra hinanden, som bladene i en dårligt hæftet bog.

Hårdheden er 2, dvs. at kornene kan ridses eller pilles ud med en negl.

Der er to hovedtyper: Lys glimmer (muskovit), der regnes med til de lyse mineraler, og mørk glimmer (biotit), som regnes til de mørke. Det er næppe så logisk at skille glimmerfamilien på den måde.

Diorit:

Se hjemmesiden under ‘Magmatiske Bjergarter‘.

Biotit og muskovit er glimmermineraler.

Glimmer er en mineral-familie af ganske bløde mineraler, der har én spalteretning i krystallerne. Selv ved små stød falder glimmerkornene fra hinanden, som bladene i en dårligt hæftet bog.

Hårdheden er 2, dvs. at kornene kan ridses eller pilles ud med en negl.

Der er to hovedtyper: Lys glimmer (muskovit), der regnes med til de lyse mineraler, og mørk glimmer (biotit), som regnes til de mørke. Det er næppe så logisk at skille glimmerfamilien på den måde.

Epidot:

Et pistaciegrønt, olivengrønt, gulliggrønt, grønt eller næsten sort mineral med den kemiske formel Ca2FeAl2(Si2O7)(SiO4)(O,OH)2. Massefylden er 3,4 og hårdheden 6-7. Det er almindeligt i metamorfoserede bjergarter, og findes også i årer og sprækker i granitter.

Gabbro:

Se hjemmesiden under ‘Magmatiske Bjergarter‘.

Gangbjergart:

En gangbjergart er dannet ved størkning af magma i revner og sprækker eller mellem lag af andre bjergarter i den øverste del af jordskorpen.

Granit:

Se hjemmesiden under ‘Magmatiske Bjergarter‘.

Grundfjeld:

Med grundfjeld menes den del af Jordens skorpe, der ligger under de sedimentære aflejringer. Som regel består grundfjeldet af metamorfe eller magmatiske bjergarter som for eksempel gnejs, granit og basalt.

Hornblende:

Det er ret vigtigt at kunne genkende to grupper af mørke mineraler (foruden biotit), nemlig pyroxenerne, hvis vigtigste medlem er augit, og amfiboler, hvis vigtigste medlem er hornblende.

Både augit og hornblende har to spalteretninger, så brudflader skinner stærkt i lyset, men mineralerne er seje og spalter ikke op i blade. Augits spalteretninger er 87o, mens hornblendes er 125o.

Augit har som regel brede og korte krystaller, hornblende har længere, mere rektangulære krystaller.

Hornblende har vandmolekyler indbygget i sin formel. Hornblende kan derfor ikke tåle meget høje tryk og temperaturer. Hvis hornblende udsættes for højt tryk og høje temperaturer, omdannes den til augit. Det er derfor logisk, at augit især findes i magmabjergarter, der er størknet ved høje temperaturer (1100o C). Hornblende findes derimod i granitter, idet granit størkner ved lavere temperatur (650-800o C). Desuden findes hornblende i metamorfe bjergarter.

Ignimbrit:

Ordet ignimbrit er dannet af ignis, som betyder ild, og nimbus, som betyder sky – altså ildsky. Dermed siger navnet en del om dannelsen af denne bjergart, som tolkes at være dannet af en meget varm sky af fritsvævende lavadråber, halvstørknede pimpstensklatter og medrevne strøkorn, som drives frem af tyngdekraften – en glødende askelavine, som på et tidspunkt lægger sig til hvile under afgasning. Indholdet af pimpsten trækkes ud i lange flager, som giver bjergarten et stribet udseende.
Resultatet er en tæt, hård bjergart med et karakteristisk stribet udseende med strøkorn og farver, som svinger fra brunlige til grålige nuancer.

Kalifeldspat:

De vigtigste bjergartsdannende mineraler er kvarts (SiO2), kalifeldspat  (KAlSi3O8) og plagioklas.

Egentlig er plagioklas en mineralfamilie med medlemmerne

albit, oligoklas, andesin, labradorit, bytownit og anorthit.

Den fælles formel for disse er (Na,Ca)(Al,Si)4O8. Det skal forstås sådan, at albit har formlen NaAlSi3O8 og altså kun har Na og anorthit har formlen CaAl2Si2O8 og altså kun Ca, medens oligoklas har en del Na og kun lidt Ca, andesin har lidt mindre Na og lidt mere Ca osv.

Kambrium:

De geologiske perioder:

Kilde: Den Store Danske Encycklopædi.

Klorit:

En gruppe glimmeragtige, vandholdige mineraler. Klorit består af magnesium, nikkel, jern, silicium og aluminium. Hårdheden er 2-2.5. Farven er oftest grøn.

Klorit opstår ved omdannelse af biotit og mørke mineraler som amfiboler og pyroxener ved forholdsvis lav temperatur. Derfor findes klorit over det meste af verden.

Kvarts:

De vigtigste bjergartsdannende mineraler er kvarts (SiO2), kalifeldspat  (KAlSi3O8) og plagioklas.

Egentlig er plagioklas en mineralfamilie med medlemmerne

albit, oligoklas, andesin, labradorit, bytownit og anorthit.

Den fælles formel for disse er (Na,Ca)(Al,Si)4O8. Det skal forstås sådan, at albit har formlen NaAlSi3O8 og altså kun har Na og anorthit har formlen CaAl2Si2O8 og altså kun Ca, medens oligoklas har en del Na og kun lidt Ca, andesin har lidt mindre Na og lidt mere Ca osv.

Magnetit:

Magnetit er et stærkt magnetisk, sort mineral og et af de vigtigste jernmineraler. Det har sammensætningen Fe3O4, massefylden 5,2 g/cm3 og hårdheden 51/2 (en hårdhed lidt mindre end glas). Magnetit er en underordnet bestanddel af mange bjergarter.

Mandel:

I lava er gashuller er ikke sjældne. I tidens løb er de fleste blevet udfyldt med mineralkrystaller, afsat af gennemsivende vand. Disse udfyldninger kaldes mandler. Mandlerne kan være lyse (hvide, gullige, rødlige). Mandeludfyldningerne kan ofte kendes på, at de har lyse rande.

Mesoproterozoikum: Det mellemste afsnit af proterozoikum:

Proterozoikum (2,5-0,54 gigaår (milliarder år))

Neoproterozoikum 1,0-0,54 gigaår

Mesoproterozoikum 1,6-1,0 gigaår

Palæoproterozoikum2,5-1,6 gigaår

Monzonit:

Se hjemmesiden under Bjergarter – magmabjergarter.

Moræne:

En moræne er et sediment, der er aflejret af en gletscher. Nu bruges ordet till i stedet for moræne, som så til gengæld bruges om landskabsformer skabt af gletschere.

Biotit og muskovit er glimmermineraler.

Glimmer er en mineral-familie af ganske bløde mineraler, der har én spalteretning i krystallerne. Selv ved små stød falder glimmerkornene fra hinanden, som bladene i en dårligt hæftet bog.

Hårdheden er 2, dvs. at kornene kan ridses eller pilles ud med en negl.

Der er to hovedtyper: Lys glimmer (muskovit), der regnes med til de lyse mineraler, og mørk glimmer (biotit), som regnes til de mørke. Det er næppe så logisk at skille glimmerfamilien på den måde.

Nefelin:

Nefelin er et vigtigt bjergartsdannende mineral Det danner sekssidede prismer. Det danner ikke spalteflader. Det gør kvarts heller ikke, men nefelin har fedtglans. Desuden har kvarts hårdhed 7, mens nefelin har 5 ½. Massefylden 2,6 g/cm3. Farver: Grå eller brunlige. Sammensætningen er Na,K)(AlSiO4)4.

Neoproterozoikum: Det nyeste afsnit af proterozoikum:

Proterozoikum (2,5-0,54 gigaår (milliarder år))

Neoproterozoikum 1,0-0,54 gigaår

Mesoproterozoikum1,6-1,0 gigaår

Palæoproterozoikum2,5-1,6 gigaår

Olivin:

Olivin er en blanding af stofferne Mg2SiO4 og Fe2SiO4 (man kunne også kalde olivin en mineralfamilie). Hårdheden er 7, ligesom for kvarts. Olivin danner muslet brud (ligesom glas). Farven er typisk gul til olivengrøn. Massefylden ligger mellem 3,5 og 4,4, afhængig af jernindholdet. Olivin forvitrer tit til en rustfarvet masse.

Olivin menes at udgøre hovedbestanddelen af jordens øvre kappe.

Ordovicium:

De geologiske perioder:

Kilde: Den Store Danske Encycklopædi.

Palæoproterozoikum: Det nyeste afsnit af proterozoikum:

Proterozoikum (2,5-0,54 gigaår (milliarder år))

Neoproterozoikum 1,0-0,54 gigaår

Mesoproterozoikum1,6-1,0 gigaår

Palæoproterozoikum 2,5-1,6 gigaår

Pegmatit:

Pegmatit danner gange eller partier med meget store krystaller, af og til op til 10 cm eller mere i diameter, i dybbjergarter. Man regner med, at der er tale om magmarester, der er størknet under meget højt gas- eller damptryk. De gasser og andre letflygtige bestanddele, der, inden et magma begynder at størkne, findes jævnt fordelt over hele magmaet, vil ikke indgå i de krystaller der dannes når magmaet begynder at størkne, men vil forblive i restsmelten. Efterhånden som størkningen skrider frem bliver restsmelten derfor rigere og rigere på letflygtige bestanddele, hvorved den til sidst mister sin karakter af magma og går over i yderst tyndtflydende og og gasrige opløsninger kaldet pegmatitiske opløsninger.

Hovedmineralerne i pegmatit er kalifeldspat, kvarts og glimmer.

Perm: Den geologiske periode fra omkring 299 til 251 millioner år siden.

Plagioklas:

De vigtigste bjergartsdannende mineraler er kvarts (SiO2), kalifeldspat  (KAlSi3O8) og plagioklas.

Egentlig er plagioklas en mineralfamilie med medlemmerne

albit, oligoklas, andesin, labradorit, bytownit og anorthit.

Den fælles formel for disse er (Na,Ca)(Al,Si)4O8. Det skal forstås sådan, at albit har formlen NaAlSi3O8 og altså kun har Na og anorthit har formlen CaAl2Si2O8 og altså kun Ca, medens oligoklas har en del Na og kun lidt Ca, andesin har lidt mindre Na og lidt mere Ca osv.

Porfyr:

Porfyrer er magmatiske bjergarter. De består af en finkornet eller tæt grundmasse og større strøkorn. Strøkornenes mineraler størkner ved høje temperaturer, mens grundmassen består af mineraler med lavere størkningstemperaturer. Da magmaen blev afkølet, størknede strøkornene altså først, og dernæst størknede de små korn i grundmassen.

Pyroxen:

Det er ret vigtigt at kunne genkende to grupper af mørke mineraler (foruden biotit), nemlig pyroxenerne, hvis vigtigste medlem er augit, og amfiboler, hvis vigtigste medlem er hornblende.

Både augit og hornblende har to spalteretninger, så brudflader skinner stærkt i lyset, men mineralerne er seje og spalter ikke op i blade. Augits spalteretninger er 87o, mens hornblendes er 125o.

Augit har som regel brede og korte krystaller, hornblende har længere, mere rektangulære krystaller.

Hornblende har vandmolekyler indbygget i sin formel. Hornblende kan derfor ikke tåle meget høje tryk og temperaturer. Hvis hornblende udsættes for højt tryk og høje temperaturer, omdannes den til augit. Det er derfor logisk, at augit især findes i magmabjergarter, der er størknet ved høje temperaturer (1100o C). Hornblende findes derimod i granitter, idet granit størkner ved lavere temperatur (650-800o C). Desuden findes hornblende i metamorfe bjergarter.

Pyterlit:

Pyterlitisk tekstur består i, at store, kantede kalifeldspatmegakrystaller omkranses af små, kantede kvartskorn.

Rapakivi:

En rapakivi er en granit, som er opbygget af afrundede korn af rødlig kalifeldspat omgivet af en rand af hvidlig plagioklas. Der er to generationer af kvarts, nemlig en tidlig, der består af veludviklede krystaller (sekskantede), og en sen, der udfylder mellemrum mellem andre mineraler.

Rhyolit:

Se hjemmesiden under ‘Magmatiske Bjergarter‘.

Silur:

De geologiske perioder:

Kilde: Den Store Danske Encycklopædi.

Sur:

Sure, intermediære og basiske bjergarter:

Indenfor geologien bruger man ordene sur og basisk på en anderledes måde end indenfor kemien:

Efter indhold af SiO2 (siliciumdioxid), målt som vægtprocent, inddeles magmatiske bjergarter i fire grupper: sure > 63% SiO2, intermediære 52-63%, basiske 45-52% og ultrabasiske < 45% SiO2. Sure bjergarter svarer derfor til felsiske bjergarter, intermediære til intermediære (!) og basiske til mafiske.

Syenit:

Se hjemmesiden under ‘Magmatiske Bjergarter‘.

Titanit:

Titanit er et mineral med hårdheden 5,5 (lidt mindre end glas) og massefylden 3,5 g/cm3. Det har sammensætningen CaTiSiO5. Titanit findes i mange magmatiske og metamorfoserede bjergarter, men som regel kun i ganske små mængder. Farven er som regel gullig.

Trakyt:

Se hjemmesiden under ‘Magmatiske Bjergarter‘.

Ægirin:

Ægirin er et pyroxenmineral. Det har hårdheden 6 og massefylden 3,5 g/cm3. Den kemiske formel er NaFeSi2O6. Ægirin danner nåleformede, sorte krystaller med firkantet tværsnit.