Undervisningsaktiviteter

Her findes både lukkede og åbne aktiviteter, der kan bruges/tilpasses i forskellige undervisningsregi.

 

Lær de vigtigste mineraler at kende!

Mineraler i bjergarter – visuel gennemgang (med og uden navne)

 

Hvad man selv kan iagttage om individuelle sten? (lukkede aktiviteter)

  • Stenens størrelse (længde, bredde, højde)
  • Bestem rumfanget af en sten i udstillingen.
  • Bestem dens masse (massefylden for bjergarter er groft sagt 2,7).
  • Stenens ydre form (f. eks. bøf-, ægge-, eller pudeformet; naturlig/formet af mennesker – find selv på andre forslag))
  • Stenens overflade (f. eks. glat, furet, nopret, frisk, forvitret – find selv på andre forslag)
  • Kornstørrelse: Her kan man beskrive en sten ud fra 4 parametre (en sten kan for eksempel være 1. kornet, 2. mellemkornet, 3. uenskornet og 4. ikke porfyrisk):
    • 1. Kornet: De enkelte mineralkorn kan skelnes med det blotte øje); afanitisk (bruges om magmabjergarter og metamorfe bjergarter): Kornene kan ikke skelnes selv med lup
    • 2. Grovkornet (>5 mm); mellemkornet (mellem 1 og 5 mm), finkornet (<1 mm)
    • 3. Enskornet (nogenlunde ens størrelse korn); uenskornet (forskellig størrelse)
    • 4. Porfyrisk (magmabjergarter med større korn indlejret i finkornet grundmasse)/ikke porfyrisk
  • Farver angives så nøjagtigt som muligt. Herunder indhold af lyse og mørke mineraler. Eksempler på ord, der kunne beskrive farver i sten: Brunrød, græsgrøn, grågul, rosinfarvet (find selv på andre forslag)
  • Struktur (f. eks. lagdeling, skifrighed, foldninger, sprækker). Der laves en kvantitativ analyse:
  • Beskriv for eksempel lagenes tykkelse og farve, foldernes bølgelængde og bølgehøjde, sprækkernes bredde, kornenes fordeling i stenen.

 

Åbne/kreative aktiviteter:

~~~∞~~~∞~~~∞

Vælg en sten ud, fordi du synes den er flot. Forklar hvorfor du synes den er flot ved at beskrive den. Fremlæg for de andre i klassen. Individuelt/i grupper.

~~~∞~~~∞~~~∞

Find et kælenavn for din sten.

~~~∞~~~∞~~~∞

Find en sten. Kig godt på den fra alle sider. Brug lup og vand. Forbered en beskrivelse af stenen for de andre i klassen. Der skal indgå størrelser og farver i beskrivelsen.

~~~∞~~~∞~~~∞

Hver elev/hver gruppe får udleveret/udpeget en sten. Hver elev/gruppe skal nu skrive frit om den sten, hon/gruppen har fået udleveret. Klassekammeraterne/grupperne må helst ikke se hinandens sten. Eleverne skal vide, at øvelsen slutter med, at alle klassens sten lægges på ét bord, hvorefter hver elev/gruppe læser beskrivelsen op, og resten af klassen skal så spørge sig/gætte sig frem til den rigtige sten.

~~~∞~~~∞~~~∞

Samme øvelse som ovenfor, men nu skal man tegne og farve sin sten. Individuel opgave.

~~~∞~~~∞~~~∞

Konkurrence: Klassen deles op i grupper med helst 4 i hver gruppe. Disse grupper kæmper nu mod hinanden. Hver gruppe deles i to (det giver to par). Hvert par vælger tre forskellige sten i udstillingen, som skriftligt skal beskrives så nøjagtigt som muligt (ydre form og størrelse må ikke indgå i beskrivelsen). Efter cirka et kvarter udleveres beskrivelserne til det andet par i gruppen. Makkergruppen skal nu ved hjælp af beskrivelsen så hurtigt som muligt finde frem til de tre sten.

~~~∞~~~∞~~~∞

Vælg tre sten og fortæl en historie om dem, hvor de alle sammen optræder i samspil. Du kan gøre stenene levende i din historie, hvis du vil.

~~~∞~~~∞~~~∞

Skriv et digt om en sten – eksempler:

Ham amfibolit

ham ser vi altså så tit

ham med granatit

Rhombeporfyr

Rumpe på fyr

Rumpe på, fyr!

Rumpe på. Fyr!

Rumpe på skovfyr

Rhombeporfyr? Nej, kun glomerat.

~~~∞~~~∞~~~∞

Vælg et navn på en bjergart. Skriv ordet lodret og lav et digt om stenen – her er et eksempel ud fra bjergarten gnejs:

Glat og flot

Nede på stranden

Endnu dejlig våd

Jeg ved du er gammel

Så lad mig varme dig i min hånd.

~~~∞~~~∞~~~∞

Vælg en bjergart ud fra beskrivelsen på hjemmesiden og ud fra en tilsvarende sten og skriv så et digt om stenen, som ikke bare er fri fantasi, men siger noget fagligt om stenen – her er to eksempler, ét om granit og ét om porfyr:

Granit granat granut, grove gamle gut

på flere milliarder år. Født på fyrre kilometers dyb,

men nu løftet op til lys og luft og lyd.

Der var engang en porfyr

Den lavede sjældent postyr

Den var for det meste fin

Og kun indimellem grov.

~~~∞~~~∞~~~∞

Stil fem spørgsmål til din sten.

~~~∞~~~∞~~~∞

En tidsrejse for en sten: Tag udgangspunkt i bjergarten Kinnediabas. Find en kinnediabas i udstillingen og læs om den på hjemmesiden. Lav en beretning, der tidsmæssigt strækker sig fra bjergarten var magma til nutiden, hvor den 1. kan være spredt som løse sten i Danmark, Sverige, Tyskland og Holland, 2. kan optræde som fast klippe i Sverige og 3. kan være blevet lavet til rockwool.

 

Aktiviteter med de slebne sten (sigterammeaktiviteter) (Sten med numrene: 066, 071, 121, 142, 163, 181)

Husk: Stenene skal være fugtige, mens man arbejder med dem, og der skal bruges lup.

Øvelserne laves parvis. Den ene læser stille og roligt en og kun én oplysning ad gangen fra teksterne om de enkelte sten nedenunder. Den anden finder de tilsvarende data på stenen ved hjælp af sigterammen, der placeres sådan på stenen:

Sten 066 Ålandsrapakivi (granit)

Kalifeldspat udgør op til 50 % af grundmassen og findes dels i grundmassen, dels som ½-3 cm store, ovale øjne med øjenringe af plagioklas (i sigterammen: E2, E8). Grundmassens kalifeldspat varierer mellem gullig, rødgullig og kraftig rød (fra okker over roastbeefrød til brunrød). Kalifeldspatøjnene kan være røde eller gullige. De er oftere lysere end grundmassen (F4, E2). Plagioklasen er grågrøn i frisk tilstand (F1), men bliver hvidlig ved forvitring. – Ålandsrapakivi har grafisk tekstur. Princippet er, at små korn (”fisk”) af kvarts vokser ind gennem større krystaller af feldspat. Lidt ekstra hjælp: De grå og sorte, runde og uregelmæssige korn af kvarts og biotit skal man se bort fra. Se på den blegt rosa til røde masse af kalifeldspat. I denne er der nogle fine, aflange, mørke ”nister”. Det er den grafiske teksturs ”kvartsfisk”.

 

Sten 071 Bohuslengranit (granit)

Bohuslengranit er fin- til mellemkornet, dvs. kun få korn er over 3 mm. Grænsen mellem kornene er tydelig. Den virker enskornet; med store mellemrum ses dog af og til enkelte aflange kalifeldspatter på ca. 1 cm. Kvartsen er røgfarvet (gråbrun, brunlig) (C-D 5-6). Kalifeldspatten varierer mellem lys, brunlig og dæmpet rødlig farve (C-D 5). Plagioklaskornene er 1-2 mm, lyse, og deres farve adskiller sig ofte kun utydeligt fra kalifeldspatternes (B 2).

 

Sten 121 Rhombeporfyr (Rp 4) (trakyt)

Der findes over 50 forskellige rhombeporfyrer. Hver svarer til et gigantisk vulkanudbrud. Denne sten er af rhombeporfyrtypen Rp 4.

Grundmassen i den er tæt og næsten sort (B-C 1) (men som man kan se i udstillingen, er der masser af andre mulige farver).

Nogle strøkorn er bådformede (H-I 7-8), andre nærmest rhombeformede (F-G 3-4, A-6). Længden er op til 3 cm. De er alle sammen grå. Nogle af dem har en lys rand (I-J 1-4, H-I 7-8). Der er antydning af tvillingdannelse (B 5-6, D-E 6). Tvillingkrystaller er krystaller af samme mineral, der er vokset sammen.

Nærmere forklaringer:

Grundmassen består især af alkalifeldspat, en gruppe af mineraler, hvis kemiske sammensætning varierer mellem albit, (NaAlSi3O8) og kalifeldspat, KAlSi3O8). Derfor betegnes gruppen  (Na,K)AlSi3O8.

Strøkornene i de forskellige rhombeporfyrer er som regel IKKE rhombeformede, men bådformede. Strøkornene består af anorthoklas, en såkaldt ternær (”ternær”: tre) feldspat (indeholder K-feldspat (kalifeldspat)), Na-feldspat og Ca-feldspat (tilsammen kaldet plagioklas). Sådanne krystaller er stabile ved den høje temperatur og det høje tryk, som de er udfældet ved i magmaen. Når tryk og temperatur falder, er krystallerne imidlertid ikke længere stabile, og der vil ske en ”afblanding”, hvorved plagioklas samler sig i midten af krystallen og kalifeldspatten i randen. Det kan netop ses på krystallerne i  I-J 1-4 OG H-I 7-8.

Sten 142 Larvikit (syenit)

Umiddelbart ser larvikit ud til at bestå af kun to bestanddele, nemlig grå eller sortagtig feldspat i op til 4 cm lange krystaller (C-D 3-5), G-H 7) og 1-5 mm store, sorte mineralhobe (I 2-3). Det vigtigste sorte mineral er augit. Desuden forekommer biotit, som kan være bronzefarvet. – De grå krystaller gennemsættes af uregelmæssige, lyse striber og pletter, og kanterne er lysere end det indre (C-D 3-5, I-J 7-8). Dette kaldes perthit.

Læg mærke til det lyseblå, næsten selvlysende skær (E 8-9), det såkaldte schiller. Her kommer en nærmere forklaring: Feldspat er egentlig en mineralfamilie. Denne består af kalifeldspat (KAlSi3O8) og plagioklas, som er en ”blandingsrække” fra NaAlSi3O8 (albit, ren Na-plagioklas) til CaAl2Si2O8 (anortit, ren Ca-plagioklas). Fra albit til anortit er der plagioklaser med mindre og mindre Na og mere og mere Ca. Feldspatten i larvikit er usædvanlig ved at indeholde alle tre mineralkomponenter, altså kalifeldspat, Na-feldspat og Ca-feldspat. – Ved høj temperatur i en magma kan de tre komponenter danne fælleskrystaller. Når temperaturen falder til ca. 700o C, bliver krystallerne ustabile, og atomerne skifter plads, så krystallen deles op i mikroskopisk tynde lameller med skiftevis Ca og Na+K. Når lyset falder rigtigt fra disse lameller, kastes det tilbage med et blåt skær.

 

Sten 163 Siljangranit (granit)

Kalifeldspat udgør knapt halvdelen af massen, plagioklas betydeligt mindre (ca. 20 %) og kvarts 30-35 %. Kalifeldspatten er næsten flagrød, farven er næsten uden nuancer (C-D 1, E 2 ). Kalifeldspatkrystallerne danner et sammenhængende mønster. Hist og her kan man se, ofte med mange cm’s mellemrum, firkantede, røde øjne med gule eller hvide øjeringe af plagioklas (D-E 1). Der ses også ufuldkomne øjenringe, hvor den lyse plagioklas kun omringer en del af en kalifeldspatkrystal. Der er to slags plagioklaskorn: De fleste er gule til hvide og af Na-plagioklas (H 2); færre, af Ca-plagioklas, er grønlige – som regel med lys kant (B-C 10). Kvartskornene er 2-5 mm store, grå (D 5), undertiden violette (A-B 3), sjældnere svagt lyseblå (C 5). Biotit i småkorn (få mm) (F 3) eller i sort-gule eller sort-grønne anhobninger (aggregater) (A 2). Lange firkantede amfibolkrystaller ses (E 1).

Sten 181 Nordmarkit (syenit)

Indholdet af kalifeldspat er op til 85 % af bjergarten. Kalifeldspaten er nærmere bestemt alkalifeldspat, d. v. s. kalifeldspat med et indhold af albit (Na-feldspat). Albitten sidder som striber gennem feldspatkornene (I 6-7). Farven er typisk gulbrun, lyst rosa eller næsten hvid. Denne stens farve er vel nærmest mørk rosa. Kornstørrelsen er nærmest mellemkornet. Kornene er nærmest rektangulære (A –8). Op til 15 % kvarts i tydelige, lysegrå, 2-5 mm store korn (D 3). Sorte mineraler er i de fleste tilfælde samlet i skarpt begrænsede, 3-10 mm store, kantede hobe (A 6-7).

Aktivitet med ‘hjemmeside & sten i udstillingen’

Find følgende sten (én ad gangen) i udstillingen ved hjælp af hjemmesiden (du finder stenen på hjemmesiden ud fra nummeret. I teksten om stenen er der en tegning, der viser, hvor stenen ligger).

Nummer 147, 197, 151, 268 og 25.

Find følgende oplysninger om stenen på hjemmesiden: Findested, oprindelsessted, alder.

Læs teksten om typiske kendetegn for stenen, samtidig med, at du ser grundigt på stenen. Kan du få beskrivelsen og stenens udseende til at passe sammen?