001 Rhombeporfyr (Rp 13) Vestfold (trakyt)

Placering i labyrinten:

Findes i afdelingen med ‘Ledeblokke’.

Oprindelsessted:

Osloområdet.

Findested:

Sørup N56.8758,E9.7567/N 56o 52.5480’,E9o E 45.4020’/N56o 52’ 32’’,E9o 45’ 24’’

Alder:

248-290 millioner år (Perm).

For 248-290 millioner år siden lå Norden omkring 20 grader n. br.

Typiske kendetegn:

Strøkornene er som regel lyse, 1/2 -3 cm store, og i hvert fald nogle af dem er rhombe- eller bådformede. Grundmassen varierer mellem lysebrun, mørkebrun, rødviolet og sort. Strøkornenes antal og størrelse varierer fra lavabænk til lavabænk.

Denne sten er nærmere bestemt af typen Rp 13 Vestfold.

 

Dannelsesmåde (fysisk/kemisk), mineralogi og klassificering:

Lidt om geologien på rhombeporfyrernes hjemegn:

Oslofeltet sank ned mellem brudlinier (sprækker) i Perm. Der opstod herved en gravsænkning, en rift valley som i vore dages Østafrika, dvs. en begyndende opsplitning af kontinentet. Men processen gik i stå. Oslofeltet var, før det revnede, et gammelt grundfjeldsområde, som var dækket af skifre og kalksten fra kambrium-ordovicium-silur. I Oslo-gravsænkningen er disse bløde lag af skifre og kalksten bevaret. Hvor de ligger under istidens moræner, findes Norges rigeste landbrugsegne.
I forbindelse med dannelsen af gravsænkningen kom lava op i store mængder og lagde sig som dækker over kambro-silur-lagene. Lavaerne er hårde og rager derfor op som højdedrag i dag. Basalt-magma er sandsynligvis udgangspunktet for de øvrige magmabjergarter i feltet. Der er en halv snes basaltbænke og ca. 50 rhombeporfyrdækker i alt. Nogle af basalterne ligger ind mellem rhombeporfyrerne. De mange dækker af ikke mindst rhombeporfyr forklarer, hvorfor de blokke af rhombeporfyr, vi finder i Danmark, kan se så vidt forskelligt ud.

Op gennem Perm blev lavaerne surere og surere. I slutningen af Oslofeltets udvikling blev magmaerne så sure og tyktflydende, at de havde svært ved at nå op til overfladen. Den vulkanske aktivitet gik over til eksplosionsvulkanisme. Læs eventuelt mere herom under ignimbritter.

Den kemiske sammensætning af larvikit, rhombeporfyr som gangbjergart og larvikit er ens. Det stemmer overens med, at larvikit er en syenit og rhombeporfyr en trakyt (læs eventuelt mere under hovedmenuen (bjergarter)). Et vigtigt træk er, at kalifeldspat og plagioklas forekommer i omtrent lige store mængder. I rhombeporfyren består strøkornene af

en blandingsfeldspat, der især indeholder plagioklas, mens kalifeldspat især forekommer i grundmassen. Rhomberne er undertiden zonare, med lys kant og spættet indre. De kan være ensrettede som følge af flydning i lavaen. Tvillinger forekommer; de kan være stjerneformede. Ud over plagioklas ses kun sorte strøkorn, flest små af biotit, enkelte af augit. Sorte korn kan mangle.

Læg mærke til, om man kan se flydning i bjergarten (altså om der er en bestemt orientering for rhomberne).

 

Anvendelse som ressource:

Bjergarten kan blandt andet bruges i knust tilstand i beton og vejmaterialer.

 

Specielle forhold

Formen er særdeles usædvanlig og kendes kun fra fire lokaliteter i verden (foruden i Oslofeltet ved Kebnekaise i Sverige, omkring Kilimanjaro i Østafrika og ved Mount Erebus i Antarktis) og synes også her at stå i forbindelse med rift-dannelse.