025 Larvikit (lys) (syenit)

Placering i labyrinten:

Findes i afdelingen med ‘Ledeblokke’.

Oprindelsessted:

Osloområdet.

Findested:


Sørup N56.8758,E9.7567/N 56o 52.5480’,E9o E 45.4020’/N56o 52’ 32’’,E9o 45’ 24’’

Alder:

Ca. 250 millioner år (overgangen mellem Perm og Trias), hvor Norden lå omkring 20 grader nordlig bredde.

Typiske kendetegn:

Umiddelbart ser larvikit ud til at bestå af kun to bestanddele, nemlig grå feldspat i op til 4 cm lange krystaller og 1-5 mm store, sorte mineralhobe. Det vigtigste sorte mineral er augit. Desuden forekommer biotit, som kan være bronzefarvet. – De grå krystaller gennemsættes af uregelmæssige, lyse striber og pletter, og kanterne er lysere end det indre. Dette kaldes perthit.

Dannelsesmåde (fysisk/kemisk), mineralogi og klassificering:

Denne beskrivelse kan med fordel læses sammen med den tilsvarende beskrivelse af rhombeporfyr og rhombeporfyr som gangbjergart.

En dybbjergart, også kaldet en plutonit. Intermediær i kemisk sammensætning (en mellemting mellem en sur og en basisk bjergart). Den klassificeres nærmere som en syenit eller monzonit.

88 % af bjergarten består af feldspat, som i dette tilfælde er kompliceret opbygget. De grå krystaller gennemsættes af uregelmæssige, lyse striber og pletter, og kanterne er lysere end det indre. Det lyse er kalifeldspat, det mørkere grå er plagioklas. Da feldspatten størknede, var temperaturen så høj, at de to mineraler kunne danne fælleskrystaller. Ved lavere temperatur kan de to feldspatter ikke mere blandes. Der vil da være tendens til, at de skilles ad ved at atomerne vandrer ét for ét gennem den faste stenmasse. Kalifeldspat har på den måde samlet sig i striberne og pletterne, plagioklaserne i de mørkere partier. – Kalifeldspat og plagioklas forekommer i omtrent lige store mængder.

Larvikit svarer til rhombeporfyr på den måde, at de har samme sammensætning, men mens larvikit er dybbjergarten (der for øvrigt godt kan have rhombeformede feldspatkrystaller), er rhombeporfyr dagbjergarten (lavabjergarten). Man kan groft sagt sige, at hvis magmaen størknede i dybet, blev den til larvikit, hvis den nåede overfladen, blev den til rhombeporfyr. Og hvis den størknede på vej op gennem en gang, blev den til en rhombeporfyr som gangbjergart (intrusiv bjergart). Eksempler på disse bjergarter findes også i udstillingen.

 

Anvendelse som ressource:

Det blå ”schiller” er årsag til, at larvikit brydes og anvendes til facadesten, gravsten og lignende, ikke bare i Norge, men i en lang række lande, hvor man fejlagtigt kalder larvikit for ”larvikgranit”. Larvikit ses meget tit som gravsten på danske kirkegårde.

Larvikitbrud sydvest for Larvik – læg mærke til de høje nåletræer oven for bruddet.