054 Flint (kemisk sedimentbjergart)

Placering i labyrinten:

Findes i afdelingen med ‘Sedimentbjergarter’.

Oprindelsessted:

Dalarna.

Findested:


Sørup N56.8758,E9.7567/N 56o 52.5480’,E9o E 45.4020’/N56o 52’ 32’’,E9o 45’ 24’’

Alder:

Den flint, man finder i Danmark, er mellem 70 og 60 millioner år gammel (fra kridt- og tertiærtiden).

Gul, brun og rød flint er yngre end den sorte flint og stammer fra den første del af tertiærtiden.

Norden lå på det tidspunkt omkring 45 grader n. br.

Typiske kendetegn:

Overfladen minder om en glasoverflade. Flint kan have mange farver: Sort, mørkegrå, hvid, rød og brun. Flint danner ikke spalteflader. Ligesom glas dannes der et såkaldt muslet brud (der ligner det indvendige af en muslingeskal), når flint slås i stykker. Brudstykkerne er skarpkantede. Hårdheden er som glas, dvs. 6, og massefylden er 2,6 g/cm3.

Dannelsesmåde (fysisk/kemisk), mineralogi og klassificering:

En kemisk sedimentbjergart. Den kemiske formel er SiO2. Flint dannes i en kalkhavbund og består af kisel. Kislen stammer oprindeligt fra kiselalger og kiselsvampe, som bliver opløst, hvorefter flinten bliver dannet ved kemisk udfældning. Flint dannes ofte i gange fra gravende krebsdyr eller i skaller fra f.eks. søpindsvin.

Bjergarten forekommer som bænke, lag og linser i de danske kalk- og kridtaflejringer, hvor den er udskilt fra SiO2-holdigt vand. Flint er den almindeligste bjergart i de danske moræneaflejringer.

Anvendelse som ressource:

Knust flint anvendes til sandpapir og slibepulver. Kalcineret flint, dvs. flint ophedet så meget, at der sker spaltning af stoffet, bruges som hvide vejbelægninger. Rullesten af flint anvendes bl.a. i kuglemøller og som tilslag i beton.

Fra de ældste tider, indtil brugen af metalredskaber vandt indpas, har man anvendt flint til fremstilling af redskaber. De ældste flintredskaber, som er fremstillet ved kontrolleret bearbejdning af den rå flint, kendes fra Afrika og er 1,5-2 mio. år gamle. I yngre palæolitikum, ca. 35.000-9300 f. Kr., udvikledes et varieret sæt af redskaber såsom pilespidser, knive, skrabere og tynde, mesterligt tildannede lanse- og spydblade. Først i mesolitikum, ca. 9300-3900 f. Kr., blev der fremstillet økser af flint.

Begyndelsen af den tidlige agerbrugskultur, neolitikum, falder sammen med indførelsen af slebne flintredskaber, som man i Danmark kender fra yngre stenalder, ca. 3900-1700 f. Kr.

Langt ind i bronzealder og tidlig jernalder har man anvendt flintredskaber til bestemte formål.

Fra det 16. til det 19. århundrede brugte man flint som ildsten: Ildstenen slog mod et slagjern, som herved gav en lille byge af gnister, som tændte et let brændbart pulver.

Danmark er begunstiget af et ideelt materiale til produktion af flintredskaber, nemlig den fine sorte eller grå flint fra skrivekridtet. Fra stenalderen kendes miner med udvinding af flint; de udgør den tidligste form for minedrift i Europa.