057 Ålandsgranit (granit)

Placering i labyrinten:

Findes i afdelingen med ‘Ledeblokke’.

Oprindelsessted:

Ålandsøerne.

Findested:

Sørup N56.8758,E9.7567/N 56o 52.5480’,E9o E 45.4020’/N56o 52’ 32’’,E9o 45’ 24’’

Alder:

Ca. 1650 millioner år (1,65 gigaår) (Palæoproterozoikum), hvor Norden lå omkring 10 grader nordlig bredde.

Typiske kendetegn:

Læs eventuelt om rapakivi under sten nummer 060 (ålandsrapakivi).

I realiteten er praktisk taget alle ålandsblokke granitter, og når vi bruger begrebet ålandsgranit er det som betegnelse for en bjergart, som ikke falder ind under en af de mere specialicerede typer. Vi har altså at gøre med en fin- til grovkornet, rød/rødbrun granit, som enten er enskornet eller svagt porfyrisk (store strøkorn i en mere finkornet grundmasse) i form af optræden af strøkorn af mørk kvarts og/eller oftest kantet kalifeldspat. Der er ikke (eller kun i beskedent omfang) ovale kalifeldspatter med plagioklasring, og der er ikke pyterlitisk (i en pyterlit er der ringe af kvartskrystaller) struktur. Der vil oftest være mikrografisk tekstur (dvs., der optræder små kvartskorn) i nogle områder. Plagioklas og mørke mineraler findes kun i beskedent omfang.

Dannelsesmåde (fysisk/kemisk), mineralogi og klassificering:

Ålandsøerne er et magmamassiv, som er jævnaldrende med Dalarnes, dvs. at det er omkring 1650 millioner år gammelt. Magmaen på Ålandsøerne må være opstået ved smeltning af gammel fastlandsskorpe. Basiske bjergarter, som eventuelt kunne komme fra oceanbund eller kappe, findes ikke. En benioffzone må være gået på skrå dybt under det gamle svekofenniske fastland, som på det tidspunkt har været næsten færdigdannet. Fra dybet steg magma op hist og her gennem den gamle kontinentskorpe. Magmaen indeholder mere kalium end granit plejer. Op til 50 % af ålandsøernes bjergarter kan være kalifeldspat. Dette bestemmer alle ålandsblokkenes grundfarve (rød til rødbrun) og de mange store strøkorn af kalifeldspat. – Ålandsporfyrerne findes langs magmamassivets kanter, hvor afkølingen er gået hurtigt, samt i mindre felter og gange (udfyldte sprækker). Ålandsporfyrerne regnes for vulkanitter, mens ålandspyterlit, -rapakivi og -aplitgranit regnes for plutonitter, nærmere bestemt granitter. Der er jævn overgang mellem de magmatiske bjergarter på Ålandsøerne, og ingen eller meget små forskelle i kemisk sammensætning.

Anvendelse som ressource:

Kirken i Eckerö (Ålandsøerne) med kirkegård. 
Her er virkelig brugt lokale bjergarter.