065 Ringkvartsporfyr (granit)

Placering i labyrinten:

Findes i afdelingen med ‘Smukke Bjergarter’.

Oprindelsessted:

Ålandsøerne.

Findested:

Sørup N56.8758,E9.7567/N 56o 52.5480’,E9o E 45.4020’/N56o 52’ 32’’,E9o 45’ 24’’

Alder:

Ca. 1650 millioner år (1,65 gigaår) (Palæoproterozoikum), hvor Norden lå omkring 10 grader nordlig bredde.

Typiske kendetegn:

Alle korn i grundmassen er synlige i lup. Store (ofte over 1 cm), røde kalifeldspatstrøkorn af næsten samme farve som grundmassen. Talrige runde, mørkegrå eller næsten sorte kvartskorn. Kvartskornene har en sort ring af hornblende.

Dannelsesmåde (fysisk/kemisk), mineralogi og klassificering:

Ålandsøerne er et magmamassiv, som er jævnaldrende med Dalarnes, dvs. at det er omkring 1650 millioner år gammelt. Magmaen på Ålandsøerne må være opstået ved smeltning af gammel fastlandsskorpe. Basiske bjergarter, som eventuelt kunne komme fra oceanbund eller kappe, findes ikke. En benioffzone må være gået på skrå dybt under det gamle svekofenniske fastland, som på det tidspunkt har været næsten færdigdannet. Fra dybet steg magma hist og her op gennem den gamle kontinentskorpe. Magmaen indeholder mere kalium end granit plejer. Op til 50 % af ålandsøernes bjergarter kan være kalifeldspat. Dette bestemmer alle ålandsblokkenes grundfarve (rød til rødbrun) og de mange store strøkorn af kalifeldspat. – Ålandsporfyrerne findes langs magmamassivets kanter, hvor afkølingen er gået hurtigt, samt i mindre felter og gange (udfyldte sprækker). Ålandsporfyrerne regnes for vulkanitter, mens ålandspyterlit, –rapakivi og –aplitgranit regnes for plutonitter, nærmere bestemt granitter (dette gælder også ringkvartsporfyr). Der er jævn overgang mellem de magmatiske bjergarter på Ålandsøerne, og ingen eller meget små forskelle i kemisk sammensætning.