066 Ålandsrapakivi (granit)

Oprindelsessted:

Ålandsøerne.

Findested:

Sørup N56.8758,E9.7567/N 56o 52.5480’,E9o E 45.4020’/N56o 52’ 32’’,E9o 45’ 24’’

Alder:

Ca. 1650 millioner år (1,65 gigaår) (Palæoproterozoikum), hvor Norden lå omkring 10 grader nordlig bredde.

Typiske kendetegn:

Kalifeldspat udgør op til 50 % af grundmassen og findes dels i grundmassen, dels som ½-3 cm store, ovale øjne med øjenringe af plagioklas. Grundmassens kalifeldspat varierer mellem gullig, rødgullig og kraftigt rød (fra okker over roastbeefrød til brunrød). Kalifeldspatøjnene kan være røde eller gullige. De er oftere lysere end grundmassen. Plagioklasen er grågrøn i frisk tilstand, men bliver hvidlig ved forvitring. – Ålandsrapakivi har grafisk tekstur. Princippet er, at små korn (”fisk”) af kvarts vokser ind gennem større krystaller af feldspat. Lidt ekstra hjælp: De grå og sorte, runde og uregelmæssige korn af kvarts og biotit skal man se bort fra. Se på den blegt rosa til røde masse af kalifeldspat. I denne er der nogle fine, aflange, mørke ”nister”. Det er den grafiske teksturs ”kvartsfisk”.

Dannelsesmåde (fysisk/kemisk), mineralogi og klassificering:

Ålandsøerne er et magmamassiv, som er jævnaldrende med Dalarnes, dvs. at det er omkring 1650 millioner år gammelt. Magmaen på Ålandsøerne må være opstået ved smeltning af gammel fastlandsskorpe. Basiske bjergarter, som eventuelt kunne komme fra oceanbund eller kappe, findes ikke. En benioffzone må være gået på skrå dybt under det gamle svekofenniske (svensk-finske) fastland, som på det tidspunkt har været næsten færdigdannet. Fra dybet steg magma op hist og her gennem den gamle kontinentskorpe. Magmaen indeholder mere kalium end granit plejer. Op til 50 % af ålandsøernes bjergarter kan være kalifeldspat. Dette bestemmer alle ålandsblokkenes grundfarve (rød til rødbrun) og de mange store strøkorn af kalifeldspat. – Ålandsporfyrerne findes langs magmamassivets kanter, hvor afkølingen er gået hurtigt, samt i mindre felter og gange (udfyldte sprækker). Ålandsporfyrerne regnes for vulkanitter, mens ålandspyterlit, -rapakivi og -aplitgranit regnes for plutonitter, nærmere bestemt granitter. Der er jævn overgang mellem de magmatiske bjergarter på Ålandsøerne, og ingen eller meget små forskelle i kemisk sammensætning.

Anvendelse som ressource:

Kirken i Eckerö (Ålandsøerne) med kirkegård. 
Her er virkelig brugt lokale bjergarter.

Specielle forhold