091 Granit (granit)

Placering i labyrinten:

Findes i afdelingen med ‘Magmatiske Bjergarter’.

Findested:

Sørup N56.8758,E9.7567/N 56o 52.5480’,E9o E 45.4020’/N56o 52’ 32’’,E9o 45’ 24’’

Dannelsesmåde (fysisk/kemisk), mineralogi og klassificering:

En lys og ofte rød, massiv magmatisk dybbjergart, der opbygger store dele af kontinenternes grundfjeldsskjolde og bjergkædernes batholither. Granits smeltepunkt er cirka 750-800o C, afhængigt af mineralindholdet.

I en egentlig granit er kalifeldspat det mineral, der findes i den største mængde. Der skal desuden altid være kvarts til stede i en granit. Biotit er det dominerende mørke mineral. Men granit består langt overvejende af lyse mineraler.

Mange granitter er porfyriske, dvs. at nogle krystaller (især kalifeldspat) er langt større end de øvrige korn i bjergarten, og fremtræder selvstændigt som ”øer” (flyder ikke sammen). De store kalifeldspatter kaldes øjne. Hvis kornene i grundmassen mellem øjnene er 1 mm eller derover, kaldes bjergarten ikke en porfyr. Øjnene kan have ringe, næsten altid af plagioklas.

Anvendelse som ressource:

Granit har gennem tiderne spillet en vigtig rolle som byggemateriale, enten alene eller som fundament. I middelalderen blev granit i Danmark benyttet til kirkebyggeri, og så sent som i slutningen af 1800-t. genopførtes Viborg Domkirke af granit, ligeledes det nuværende Christiansborg Slot. En af granittens egenskaber er dens modstandsevne over for forvitring, der er større end mange andre bjergarters. Da granit findes i forskellige farver, kan der skabes mange variationer og særlige virkninger i murværkets udseende.

Granit er først og fremmest blevet anvendt som skulpturmateriale i Norden. Man kan fremhæve de romanske døbefonte og portaler, der i mange tilfælde har ornamenter og relieffer indhuggede. Stenens egenskaber tillader imidlertid ikke minutiøs detaljering og spinkle frie dele, så da den kunstneriske smag ændredes, kom granit ikke til at spille nogen større rolle i lange tider. Først i 1900-t. fik granitten en renæssance hos kunstnere, der især arbejdede med runde og kompakte former. I dag skabes der ofte stærktvirkende kontraster i stenen ved at højglanspolere visse partier og lade andre stå mere råt.

Granit anvendes også som brosten og kantsten samt i knust form til f. eks. anlægsarbejde. I Danmark brydes den på Bornholm.

(Kilde: Den Store Danske Encycklopædi)

Specielle forhold

Ordet granit kommer fra latin granum, der betyder korn, som henfører til den oftest grovkornede tekstur.