253 Dalasandsten (sandsten)

Placering i labyrinten:

Findes i afdelingen med ‘Sedimentbjergarter’.

Oprindelsessted:

Dalarna.

Findested:


Storvorde N56.99113,E10.06718/N56° 59.468′,E10° 4.031’/N56o 59’ 28’’,E10o 4’ 1’’

Alder:

Ca. 1350 millioner år (1,34 gigaår) (Mesoproterozoikum), hvor Norden lå omkring ækvator.

Typiske kendetegn:

Nogle dalasandsten (ikke alle) har skarpt afgrænsede, cirkelrunde, lyse pletter. De kaldes reduktionscirkler. Den nøjagtige årsag til deres opståen er ukendt. Røde sandsten uden reduktionscirkler forekommer både i Dalarne og i Østersøen.

En typisk sandsten består af afrundede sandskorn, der er kittet sammen til en fast bjergart (diagenese: det generelle fagudtryk for omdannelsen fra løst sediment til fast bjergart gennem sammenkitning). Der er desuden tale om sortering efter kornstørrelse og en lagdeling.

Dannelsesmåde (fysisk/kemisk), mineralogi og klassificering:

Kvartssand blev aflejret i et delta i et meget lavvandet hav, hvilket vises blandt andet af bølgeslagsmærker og tørsprækker. Der kan forekomme grusagtige lag og lag med feldspatkorn (arkose).

Anvendelse som ressource:

Fra gammel tid er dalasandsten blevet brugt til at lave sten til kværne af. I Kvarnstensbrottet nær Malung brød man dalasandsten og lavede mindst 30.000 kværnsten, i hvert fald fra 1677 frem til slutningen af 1800-tallet. Mange af stenene blev eksporteret. Dalasandstenen er velegnet til kværnsten fordi den er en sandsten med en vis skifrighed og med op til 4 mm store kvartskorn, hvilket gør, at stenen nærmest sliber sig selv (så man ikke behøver at hugge slibefladen op så tit).

 

Bygning beklædt med dalasandsten.
Kværnsten af dalasandsten .
Fliser af dalasandsten.