290 Ålandskvartsporfyr (rhyolit)

Placering i labyrinten:

Findes i afdelingen med ‘Ledeblokke’.

Oprindelsessted:

Ålandsøerne.

Findested:

Suldrup N56.894161,E9.720629/N 56o 53.6497’,E 9o 43.2377’/N 56o 53’ 38’’,E 9o 43’ 14’’

Alder:

Ca. 1650 millioner år (1,65 gigaår) (Palæoproterozoikum), hvor Norden lå omkring 10 grader nordlig bredde.

Typiske kendetegn:

Grundmassens farve varierer mellem rødbrun, lysebrun og sortbrun. Talrige, store (op til 1 cm), runde, mørkegrå eller næsten sorte kvartsstrøkorn. I disse ses ofte ormeformede indvoksninger fra grundmassen. Mange, store (ofte over 1 cm) strøkorn af kalifeldspat. De kan være røde eller gulbrune og er rundagtige eller ligner afrundede rektangler. De har undertiden indeslutninger af kvartskorn. Plagioklas mangler.

Dannelsesmåde (fysisk/kemisk), mineralogi og klassificering:

Ålandsøerne er et magmamassiv, som er jævnaldrende med Dalarnes, dvs. at det er omkring 1650 millioner år gammelt. Magmaen på Ålandsøerne må være opstået ved smeltning af gammel fastlandsskorpe. Basiske bjergarter, som eventuelt kunne komme fra oceanbund eller kappe, findes ikke. En benioffzone må være gået på skrå dybt under det gamle svekofenniske (svensk-finske) fastland, som på det tidspunkt har været næsten færdigdannet. Fra dybet steg magma op hist og her gennem den gamle kontinentskorpe. Magmaen indeholder mere kalium end granit plejer. Op til 50 % af ålandsøernes bjergarter kan være kalifeldspat. Dette bestemmer alle ålandsblokkenes grundfarve (rød til rødbrun) og de mange store strøkorn af kalifeldspat. – Ålandsporfyrerne findes langs magmamassivets kanter, hvor afkølingen er gået hurtigt, samt i mindre felter og gange (udfyldte sprækker). Ålandsporfyrerne regnes for vulkanitter, mens ålandspyterlit, -rapakivi og -aplitgranit regnes for plutonitter, nærmere bestemt granitter. Der er jævn overgang mellem de magmatiske bjergarter på Ålandsøerne, og ingen eller meget små forskelle i kemisk sammensætning.